Circle of security - Parenting
Circle of Security Parenting er et forældreundervisningsprogram, som sigter mod
- at øge forældrenes eller omsorgsgivernes refleksion om deres børns signaler, følelser og behov,
- at øge forældrenes eller omsorgsgivernes refleksion om egne måder at møde barnets behov
- at udvikle en sund relation mellem barn og forældre
- at barnet udvikler et sikkert tilknytningsmønster gennem forældre og omsorgsgiverens måder at tænke om barnets behov og imødekomme barnets behov
Programmet baserer sig på 8-10 undervisningsgange, hvor forældre eller plejeforældre sammen med terapeuten gennemgår tilknytningsteorier, ser videoklip af samspil som oplæg til dialog og refleksion og diskuterer, hvordan forældre eller plejeforældres egen praksis eller egne tilknytningserfaringer spiller sammen med barnets behov.
Der vil som regel være tale om et gruppeforløb, hvor 3-5 forældrepar deltager sammen.
Programmet egner sig godt til forældre, som af den ene eller anden årsag har behov for støtte til relation og tilknytning med deres barn, samt til plejeforældre, hvor barnet gennem sin opvæksterfaring har vanskeligheder med relation og tilknytning.
Programmet udbydes løbende.